Loading..

Ring og hør nærmere +45 33 13 58 00

Kontakt HR Forum

  • København
  • 12. september 2017
  • Århus
  • 14, september 2017

Pris: 4.500,00 kr

Normalpris: 8.000,00 kr

Er I tre deltagere tilbydes en samlet pakkepris á kr. 12.000 ekskl. moms.
Prisen inkluderer fuld forplejning, undervisningsmateriale samt kursusbevis.
- Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Alle priser er ekskl. moms.

Temadag om barsel, ferie og orlov

Når kollegaer går på barsel, ferie eller orlov, medfører det mange problemstillinger, både handlingsmæssigt og juridisk. Det er nemlig et område, der er svært at gøre sig klog på, og der opstår mange spørgsmål og problemstillinger hos både arbejdsgiver samt personen, der skal på barsel eller orlov.


Spørgsmålene, der kan opstå, når man taler om barsel, ferie og orlov er eksempelvis, hvad lovgivningen helt konkret siger, hvilke handlingsplaner, man skal agere efter og hvilke rettigheder og forpligtelser man har, både som arbejdsgiver og som medarbejder. Endvidere kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt man skal rekruttere en vikar under orloven/ferien/barslen, og hvordan man håndterer medarbejderens fravær. 


I forbindelse med graviditet har forældre ret til barselsorlov ved både graviditet, fødsel eller adoption. Men det er eksempelvis forskelligt, om man har ret til fuld løn under hele barselsorloven eller kun dele, og dette afhænger også af en masse forskellige faktorer. Der er mange ting at forholde sig til som arbejdsgiver, både hvordan man håndterer den arbejdsmæssige situation under medarbejderens fravær, men også, hvordan man får sendt medarbejderen bedst muligt afsted på barsel/orlov/ferie. Eksempelvis viser undersøgelser, at 33% af forældre på barsel rent faktisk føler sig diskrimineret af arbejdspladsen. Det er derved et massivt problem og noget, man bliver nødt til at tage stilling til som arbejdsgiver. At have en indgående viden omkring alle disse forhold vedrørende barsel kan gavne virksomheden på mange måder, også økonomisk. Vidste du eksempelvis, at du som arbejdsgiver kan få refunderet en stor del af de udgifter, der går til barsel? 


På baggrund af dette har HR Forum, i samarbejde med førende eksperter på området, udviklet konferencen ”Temadag om barsel, ferie og orlov”. På konferencen vil der blive stillet skarpt på relevante aspekter inden for barsel, ferie og orlov, og de juridiske faktorer inden for området vil blive gennemgået. Endvidere vil du få redskaber til at håndtere konkrete situationer og handle derefter. 


Da området inden for barsel, ferie og orlov er så omdiskuteret og ømtåleligt for både arbejdsgiver og barsels/orlovsgænger, stilles der på temadagen skarpt på det juridiske samt handlingsorienterede på området, så du i din virksomhed får helt konkrete værktøjer til, hvordan du skal håndtere barsel, ferie og orlov. 


Forud for konferencedagen får deltagerne tilsendt materiale til brug på dagen. Materialet indeholder ny viden, værktøjer og inspiration og vil blive uddybet nærmere af underviseren på dagen. Det er derfor ikke et krav, at materialet er læst forud for konferencedagen. 


Deltagerne vil på konferencen blive inspireret af både oplæg fra den kompetente oplægsholder samt kvalitativ interaktion mellem underviser og deltagere.


Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Referencer

Distanceledelse

"Kurset om Distanceledelse i Århus var en rigtig god dag! Det var dejligt at høre, at andre kursusdeltagere også stod over for de samme udfordringer – både små og store virksomheder. På den måde var det rart med en vis forskellighed blandt kursets deltagere. Dagen gav en rigtig aha-oplevelse, hvor man som deltager blev bekendt med sine faldgruber og fik en udbytterig værktøjskasse."

Birthe Egolm
Leder Bostedet Åhusene

Den Store Sundhedskonference 2015

"Alle oplæg var rigtig gode og hang rigtig godt sammen. Fint med statistik i starten, og så alle de gode og levende indslag fra virkeligheden. Alt i alt en fantastisk inspirerende dag med næsten alle de bedste foredragsholdere i Danmark. Det er sjældent, at man får den mulighed. Det var en meget inspirerende dag. Gode lokaler, god service, alt var i top orden."

Samly Hansen
Kommunikation & Hjælpemidler Esbjerg Kommune

High Performance Team

"En konference, som ved en kombination af teori, praktiske øvelser og ikke mindst underviserens egne erfaringer, giver dig værktøjer til at opbygge et High Performance Team. Værktøjer, der også kan tages med hjem og bruges som inspiration i forbindelse med almindeligt gruppearbejde. En meget engageret underviser var med til at gøre konferencen til en rigtig positiv oplevelse. Kan varmt anbefales."

Hanne Obbekær
Planlægningsleder Scandinavian Tobacco Group

Konflikthåndtering

"Jeg synes konferencen var meget givende. Især den teoretiske gennemgang var både seriøs og krydret med humoristiske eksempler, som gjorde det nemmere at forstå teorien. Selvom brætspillet var temmelig kompliceret at få introduceret, viste det sig at være yderst underholdende og relevant. Det skal helt klart bruges!"

Bertha Mortensen
Laborant & TR Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

High Performance Team

"High Performance Team (HPT) Konferencen, kan helt klart anbefales for dem som vil og ønsker at arbejde med teams og deres udvikling. Sebastian Nybo formår fra første ord at holde forsamlingen med sig i en rejse af team dynamik og team forståelse. Alt sammen med en professionel og meget sjov forklarings tilgang. Det er sjældent at en heldags konference kan tryllebinde på denne måde. Inden konferencen modtages der litteratur som gennemgås på dagen. Her med anbefalet læsning inden dag, så alle ligesom er klar på dagen og ”på samme side” i forhold til emnet for dagen. Med materialet i hånden, værtøjer og ideer konferencen er man simpelthen klar til at starte når man kommer hjem. Jeg kan og vil derfor gerne anbefale denne konference for alle, ledere og teamcoaches og andre der ønsker en realistisk tilgang til at gøre deres teams High Performance Teams."

Thomas René Hansen
Scrum master og Agile Coach Topdanmark Forsikring A/S

High Performance Team

"Mine forventninger til konferencen ”High Performance Team” blev til fulde indfriet. Sebastian Nybo formår at omsætte teorien til håndgribelig praksis, som er lige til at arbejde videre med, når man kommer hjem."

Hans Jørgen Stenz
Salgsleder Jyske Finans Ekspres

Mindfulness

"I en kompleks verden med mange udfordringer, og hvor der bliver stillet enormt store krav, er det uhyre vigtigt at have fokus på balance og sine inderste værdier. Det er vigtigt at have sig selv med hele vejen igennem. De fleste kender sikkert følelsen af "at have for meget om ørerne". Det kan vi klare i perioder, men hvis disse perioder bliver for langvarige, risikerer vi at komme ud af balance. For at skabe plads til refleksion, er det vigtigt i ny og næ at stoppe op og være mindful, så der skabes plads til at tænke på muligheder i stedet for begrænsninger. At være nærværende i nuet er bestemt med til at blive en smadder god udgave af sig selv. Når én selv er god, er det også nemmere at spille andre gode. Derfor ser jeg mindfulness som en vigtig og givtig kunnen. Som en af foredragsholderne så fint sagde: Det er spændende at blive mindful, når det er stormvejr. Det er netop i 'stormvejr' det er nødvendigt at være mindful, så vi igen finder balancen. Foredraget var super godt med mange vigtige pointer i, hvordan vi på nænsom vis håndterer en hektisk hverdag og stadig formår at finde balancen."

Hanne Bro Odde
Personalekonsulent Sparekassen Thy

Mindfulness

"De to kompetente oplægsholdere havde hver deres tilgang til mindfulness og gav tilsammen en rigtig god introduktion til emnet med forskellige inspirerende øvelser. Der var både interessante pointer at hente for novicer og god inspiration for mere trænede mindfulness udøvere. Efter konferencen er jeg top motiveret for at bruge mindfulness endnu mere både i mit privatliv og i min organisation og føler at jeg har fået nogle gode argumenter og redskaber med hjem til at kunne supportere ledere og kolleger endnu bedre til at performe i et komplekst og globalt arbejdsmiljø."

Mia Louise Rydahl Due
Online Learning Consultant Grundfos Holding A/S

Positiv Psykologi

"Konferencen har været en øjenåbner for mig, hvor stor betydning positiv energi har på en arbejdsplads for både trivsel, arbejdsindsats og i sidste ende resultatet på bundlinjen. På en arbejdsplads fokusere man for ofte på kun det negative og man hører kun hvis noget er gået galt. Man skal også huske at rose hinanden og fortælle en kollega eller medarbejder at man sætter pris på vedkommendes indsats. Dette gælder både mellem ledelse og medarbejdere og medarbejderne imellem. Konferencen har givet mig nogle værtøjer til at jeg bedre kan fokusere på det positive i arbejdsdagen. Jeg kan varmt anbefale konferencen til andre."

Carsten Heuck Jørgensen
Ingeniør Energi- og Udvikling, OBH-GRUPPEN

Positiv Psykologi

"Konferencen "Positiv psykologi" kan varmt anbefales. Det er en yderst inspirerende dag, hvor man får input, der har relevant på jobbet og i private relationer. Samtidig er der på konferencen yderst kompetente og inspirerende undervisere. Alt i alt en fantastisk dag. Alle burde deltage på denne konference."

Annette Søe Jepsen
Landbrugskundechef - souschef Danske Bank

Plads i bestyrelsen

"Plads i bestyrelsen konferencen gav mig gode tips til det at sidde i en bestyrelse. Spændende og relevante oplæg både omkring jura, ansvar, pligter og arbejdsopgaver. Jeg lærte, at knække et regnskab på 5 minutter ved hjælp af nøgletal for LARS F metoden (Likviditet, Aktivitet, Rentabilitet, Soliditet og Faresignaler) og hurtigt danne sig et overblik. En konference, som jeg varmt kan anbefale til andre, uanset hvilken bestyrelse du sidder i."

Lene Nielsen
Bogholder Djurslands Erhvervsråd

Knæk et regnskab

"Konferencen ”Knæk et regnskab” har været såvel inspirerende som lærerigt, og har - via en oplagt foredragsholder - bibragt mig indsigt i bogføringens ædle kunst og til læsning og forståelse af et årsregnskab. Herunder også brugbare nøgletal til analyse af regnskabet. Konferencen var passende suppleret med cases til de enkelte dele. Bestemt en konference som kan anbefales til personer, som ønsker bedre indsigt og forståelse af bl.a. årsregnskabet."

Børge Sonnenborg Nielsen
Direktør S&C Entreprise A/S

Motivation, Drivkraft & Energy Management - Chris MacDonald

"Chris MacDonald var en enormt motiverende taler, der med humor og kendskab til sit publikum kunne fange hele salen. Han var i stand til at skabe gode og relevante metaforer for sine pointer, som gjorde det meget håndgribeligt. Det var en meget inspirerende dag."

Henriette Høj Gharib
Nordisk Marketing Manager Nordisk Film A/S

Motivation, Drivkraft & Energy Management - Chris MacDonald

"Chris MacDonald konferencen, var for mig personlig, overraskende anvendelig på flere niveauer. Med sine imponerende retoriske og performance evner, formåede Chris MacDonald at fastholde mig på kanten af stolen, med spidsede ører og blyant fra start til slut. Et autentisk, ærligt, og både teoretisk og praktisk velfunderet samsurium, af brugbare informationer og værktøjer, til at såvel fastholdelse samt opnåelse af mental ro, balance og glæde. I en verden hvor hverdagen efterhånden kører i et uoverskueligt tempo, burde det være en menneskeret at få adgang til MacDonalds toolbox, så vi alle ville få nemmere adgang til værktøjer som sætter os i stand til at agere og sortere midt i travlheden , så den høje fart ikke ender med at hive tæppet væk under en selv, ens nærmeste, kollegaer eller medarbejdere."

Tania Holm Linke
Kontaktchef DM Partner A/S

Motivation, Drivkraft & Energy Management - Chris MacDonald

"Det var en helt gennemført god dag! Jeg har hørt Chris MacDonald tale om energi og motivation flere gange, og jeg har hver gang fået en masse input med mig hjem. Det er lidt som at få et kærligt men bestemt spark bagi, men ikke bare et spark - også en masse tankevækkende viden og metoder til at komme videre i sit liv - både arbejdsmæssigt og privat. Og så er han utroligt humoristisk og underholdende at høre på - jeg tror, vi grinede mindst 100 gange i løbet af dagen."

Anne Bjerrekær
Museums chef Museum Horsens

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller mangler information, er du altid velkommen til at kontakte HR Forum på telefon 33 13 58 00.

Med venlig hilsen /
Yours sincerely

HR Forum

Sankt Annæ Plads 13, st. th.

1250 København K

Tel.: +45 33 13 58 00

Fax: +45 45 76 71 71

Email: hrforum@hrforum.dk

Program

Kurset svarer til 7 lektioner. 

Kl. 8.00 Morgenmad og networking
Kl. 9.00 Institut for Personalejura byder velkommen
Kl. 9.10 Arbejdsgiverens ansvar/pligter v/ Jonas Enkegaard og Marianne Lage fra Horten 
 

Som virksomhed har man en række forpligtelser og regler, som skal overholdes, når det kommer til barsel, ferie og orlov. Hvordan kommunikerer man med personer under fraværet? Hvad sker der, hvis der er fyringsrunder eller andre større forandringer, som påvirker de fraværende medarbejder? Disse juridiske spørgsmål og mange flere vil der blive sat fokus på, når arbejdsgiverens pligter før, under og efter, at fravær ved barsel, ferie og orlov optræder.

Kl. 10.30 Pause
Kl. 10.45 Arbejdsgiverens ansvar/pligter v/ Jonas Enkegaard og Marianne Lage fra Horten - fortsat
 

 

Kl. 12.00 Frokost og kaffe
Kl. 13.00

Håndtering af de fraværende og handlingsplaner for erstatning af selv samme positioner

 

- Hvordan håndterer ledere og kolleger de personer, som går på barsel eller orlov? Hvordan sikrer man, at de stadig er en del af teamet uden at lægge arbejde eller ansvar over på dem? Skal der lægges en konkret strategi og handlingsplan på tværs af organisationen, eller skal sagerne håndteres enkeltvis? 

- Når der i en længere periode er under bemanding i en afdeling, stiger arbejdspresset naturligvis. Arbejdspresset kan løses på flere måder, og det er vigtigt, at man har en plan klar, hvad end det er at uddelegere arbejdsopgaverne, hente forstærkninger ind internt eller eksternt eller en helt tredje løsning. I dette indlæg vil der lægges vægt på, hvordan I bedst kommer igennem perioden med et mindre team, hvilke handlingsplaner i skal arbejde med og hvordan disse eksekveres bedst muligt.

Kl. 14.30 Pause
Kl. 14.45 Onboarding af de tilbagevendende medarbejdere fra barsel og orlov  
 

”Onboarding” af tilbagevendende medarbejdere således, at de hurtigt kommer ind i deres gamle/nye rolle. Ved længerevarende fravær vil der naturligt opstå forandringer, når folk kommer tilbage fra barsel og orlov, og det er vigtigt at få integreret dem i de nye processer og forandringer, som er opstået. 

Kl. 16.00 Tak for i dag
   

Tilmelding kan ske ved at udfylde formularen nedenfor eller ved direkte kontakt til HR Forum.

Tilmelding

1Lokation og Dato
2Dine informationer
  • Jeg har læst og accepteret betingelserne*

To top